Robotsvejsning

– stabil serieproduktion og ensartet kvalitet 

Automatiseret svejsning til serier og faste leverancer 

Hos JBI tilbyder vi robotsvejsning i stål og aluminium – certificeret efter DS/EN 1090-1 og ISO 3834-2. Robotsvejsning er særligt velegnet til serieproduktion og løbende kontrakter, hvor emnerne skal produceres med samme kvalitet – hver gang.

Vi robotsvejser emner op til 5 meter, hvilket gør løsningen ideel til både industrielle komponenter, bygningsdele og konstruktionsopgaver med krav til længde, styrke og stabilitet.

Når robotsvejsning er den rigtige løsning 

Robotsvejsning vælges typisk, når:

  • der er gentagende geometrier
  • seriestørrelserne er mellemstore til store
  • ensartethed er vigtigere end fleksibilitet
  • kvalitet og finish skal være stabil over tid

I modsætning til manuel svejsning, som er optimal til komplekse og varierende opgaver, er robotsvejsning den rette løsning, når der ønskes kontrolleret proces og høj produktivitet. Hos JBI vurderer vi altid, om en opgave egner sig til robotsvejsning – og skifter proces, hvis det giver en bedre samlet løsning for kunden.

Robotsvejs som del af et samlet produktionsflow

Robotsvejsning indgår ofte som en del af et integreret produktionsflow, hvor JBI samler flere processer under ét ansvar. Typisk kombineres robotsvejsning med:
  • stansning eller laserskæring af plader og profiler
  • bukning af emner op til 5 meter
  • robotsvejsning af serier og gentagelsesopgaver
  • montage, pakning og klargøring
Ved at samle processerne opnår vi kortere gennemløbstid, færre fejl og bedre pasform mellem de enkelte trin. Det giver en mere robust leverance – særligt ved faste aftaler og gentagende produktion.

Kvalitet, dokumentation og certificering

Hele produktionen hos JBI kører under et kvalitetsstyret setup. Vi er certificeret efter DS/EN 1090-1 (stålkonstruktioner op til S700 samt aluminium) og ISO 3834-2 for svejsning i stål og aluminium.

Certificeringerne sikrer, at vores processer er dokumenterede og kontrollerede – også når emnerne indgår i bærende konstruktioner eller andre kritiske komponenter. Det giver dig tryghed for, at kvalitet og krav overholdes, både i enkeltprojekter og ved serieproduktion.

Klar til dialog

Har du en opgave, der skal i gang – eller bare en idé, du vil vende? Vi giver dig et hurtigt svar og en realistisk tidsplan, så du ved præcis, hvad du har at arbejde med.

© JBI A/S 2026. Alle rettigheder forbeholdes.